Del

Diskobugten - Grønlands hjerte

Anderledes end alt andet på Jorden
På denne ekspeditionsrejse til Grønland ” Menneskenes Ø”, vil vi møde fascinerende inuit-kultur og imponerende natur. Diskobugen er et af turens højdepunkter, oplev de fantastiske bygder med de kulørte huse der klamrer sig til bjergsiderne, hvor indlandsisen flyder ud i havet. Det er berusende smukt. Undervejs møder vi måske sæler, hvaler og havfugle.

Undervejs på denne eventyrlige rejse møder vi de mennesker som bor i vildmarken, går på opdagelse i sjældent besøgte bosteder og livlige byer – alt sammen under midnatssolens skær.

Tæt på naturens vidundere
Hver dag arrangeres landgange, udflugter og aktiviteter som kajak- og vandreture hvor man kan komme ud og udforske verdensberømte naturskatte som Ilulissat Isfjord, der er på UNESCOs verdensarvliste. Her kælves massive isbjerge fra den enorme Sermeq Kujalleq-gletsjer, den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle, som er en del af Grønlands indlandsis.

Som bonus begynder og slutter denne ekspeditionsrejse i fascinerende Island. Det giver en fantastisk mulighed for at udforske landet af ild og is før eller efter Grønlandsrejsen.

DAG 1: Verdens nordligste hovedstad

Reykjavik - Tæt på gletsjere, vandfald, gejsere og bjerge ligger Reykjavik – Verdens nordligste hovedstad. Byen bør udforskes inden du om eftermiddagen, går om bord på M/S Fridtjof Nansen..

DAG 2-3: Til søs - over Danmarksstrædet

Island lægges bag os, for at komme til Grønland krydser vi Danmarksstrædet. For 1000 år siden sejlede vikingerne her, da de flyttede fra Island til Grønland. Ekspeditionsteamet holder spændende foredrag om lokalhistorie og biologi og det innovative ekspeditionsskib som bliver dit hjem i mange dage kan udforskes.

DAGENE 4: Qaqortoq - Kalaallit Nunaat Menneskenes land

Qaqortoq vurderes af mange som en af Grønlands smukkeste byer på grund af sine farverige huse. Her er der mange tilvalgsudflugter fx et interessant besøg på Grønlands eneste garveri, byvandring med guide, eller en kaffemik - hvor man kan mærke varmen hos de lokale til åbent hus og kaffe. Qaqortoq er Sydgrønlands største by med en befolkning på ca. 3.000. 

DAG 5: Kvanefjordområdet - Udforskningsdag

Den smukke region Kvanefjord nær Paamiut, oplever vi når vi sejler dybt ind i fjorden på denne udforskningsdag. Området leverer storslået dyreliv og imponerende fjeldtoppe der knejser mod himlen. Skibets erfarne navigatører udnytter betingelserne, for at finde landgangssteder til vandreture, finde steder til at søsætte kajakker, finder spændende samfund at besøge og de bedste steder at spejde efter dyreliv. Paamiuts skytsengel er Havørnen som ofte kan ses højtflyvende..

DAG 6: Maniitsoq - Grønlands Venedig

På vejen nordpå, møder vi skærgårdsområdet, hvor vi gå i land på Maniitsoq. Maniitsoq blev grundlagt i 1755, og betyder "det ujævne sted", med henvisning til de klipper, byen ligger på. Små kanaler gennemskærer Øgruppen, så byen er i folkemunde døbt ”Grønlands Venedig”. Vi besøger udstillingerne på Maniitsoq Museum, 4 gamle kolonibygninger der danner rammen om Maniitsoq Museum. Museet giver et godt indblik i de tidligere bosætninger og Kolonitiden.

DAG 7: Sisimiut Byen ved rævehulerne

Gå på opdagelse i Sisimiut, der ligger 40 km nord for polarcirklen. Navnet betyder "de mennesker, der bor et sted, hvor der er rævehuler". Sisimiut er Grønlands næststørste by, og hed tidligere Holsteinsborg. I dag en moderne malerisk by, der fastholder gamle traditioner og en oase for eventyrere på udkig efter nye udfordringer. Her kan du deltage på flere udflugter.

DAG 8: Ilulissat - Isfjorden på UNESCOS verdensarvliste

Se den enestående natur ved Ilulissat, der i 2004 kom på UNESCOs verdensarvliste. Ilulissat blev grundlagt i 1741 som byen Jakobshavn.
Det er ikke svært at forstå at Ilulissat tiltrækker masser af turister i sommerperioden. Byens navn oversættes ordret til ”Isbjerge”, men for længe siden har ægte eventyrere givet den tilnavnet ”Iluvlissat”. Oplev de enorme, magiske isbjerge og se hvordan de skifter farve fra hvid og blå til orange og røde nuancer, når isbjergets overflade rammes af midnatssolen. Hør hvordan det knitrer, knager og brager fra isbjergene. Mulighederne for at spotte hvaler, vandre eller sejle i kajak er blot nogle af de mange udflugtsmuligheder.

DAG 9: Camp Frieda - Opkaldt efter Ekspeditionsteam-medlem Friederike Bronny

Næste sted vi besøger, ligger i nærheden af Saqqaq 70° Nord og 51° Vest, der manglede et officielt bekræftet navn indtil 2013. For Friederike Bronny, medlem af Hurtigrutens ekspeditionsteam, har helt særlige følelser omkring stedet. Siden hun som geologistuderende havde tilbragt et år i et telt her, er det blevet til mange besøg på samme dal som ekspeditionsleder. Få år tilbage på et af M/S Frams planlagte ture til den lille dal, skulle myndigheder underrettes. Eftersom stedet ingen navn havde, måtte kaptajnen forklare, at stedet på Hurtigruten blev kaldt Camp Frieda. I dag bringer det gode minder frem, at myndighederne siden har bekræftet Camp Frieda som stedet officielle navn - opkaldt efter vores ekspeditionsleder. Der er landgang på stranden, hvor vi udforsker ekspeditionens nordligste rejsemål på 70° Nord og 51° Vest – et blændende smukt område med arktisk flora.


DAG 10: Evighedsfjorden - Udforskningsdag

Der sejles ind i den ca. 100 km lange og smalle bugtende Evighedsfjord. Fjordens kulisse er stejle kystpartier op til 2.000 meter høje bjerge og naturskønne gletsjere, der kælver direkte ned i fjorden. Dagens aktiviteter afhænger af vejr – og vindforhold.


DAG 11: Nuuk - Grønlands sprudlende hovedstad

Grønlands ældste by er hovedstaden Nuuk, tidligere Godthåb, ligger smukt ved mundingen af verdens største og mest
spektakulære fjordsystem. Den arktiske hovedstad blev grundlagt i 1728 af missionæren Hans Egede.
Her mødes ældgamle traditioner side om side med moderniteter i verdensklasse. Små maleriske træhuse ligger langs vandkanten i den fortryllende Kolonihavn. Ikke langt herfra ligger historiske bygninger med kunstmuseet og Grønlands Nationalmuseum, hvor du kan opleve mumier fra Qilakitsoq, byrundture, vandreture og hvor en flyvetur ikke er en undtagelse blandt tilvalgsmulighederne.

DAG 12: Ivittuut - Moskusokser og vikingebosættelser

Ivittuut den engang travle mineby, er nu en forladt højborg og hjem til moskusokser. Bygden blev bygget oven på Mellembygd, som stammer fra vikingernes tid. For mere end tusind år siden, fandtes der i området mere end tyve vikingegårde, Ivittuut er den mindste og mest ukendte bosættelse på Grønland. Da der ikke er fundet optegnelser af bygdens indbyggere mener arkæologer at den var blandt de sidst etablerede og den først forladte. Her er det muligt at møde de Grønlandske jægere, som bruger de forladte huse som ly for vejret, under jagten. Området er desuden rigt på hundrede forskellige mineraler, hvor af halvdelen er unikke for området.

DAG 13: Prins Christian Sund - Udforskningsdag

Ved den sydlige spids af Grønland ligger Prins Christians Sund, der adskiller Grønlands fastland og Kap Farvel-øgruppen. Det 100 km lange sund er blot 500 meter bredt og byder på spektakulære naturoplevelser. Området er præget af 1200 meter høje bjerge, kælvende gletsjere og isbjerge. Er sundet blokeret af is, tager vi turen rundt om Nunap Isua (Kap Farvel)..

DAG 14-15: Til søs - Irmingerhavet

Efter nogle oplevelsesrige dage i Grønland sætter vi kursen mod Island. Dagene til søs kan bruges til foredrag, sjov i skibets Videnskabscenter eller vend de sidste mange dages oplevelser med dine medrejsende. Du kan også bruge tiden ude på det dækket, indånd den friske salte havluft, mærk vinden og hold udkig efter fugle og hvaler..

DAG 16: Reykjavik - Tilbage til Island

Ankomst tidligt om morgenen til Islands stilfulde hovedstad Reykjavik. Vi hjælper gerne med ekstra overnatning, hvis du ønsker at opleve mere af hovedstaden og omegn.