Tag til Norges største Skisportssted og få en herlig oplevelse for hele familien. Oplev samtidigt de utroligt velpræparerede brede nedfarter, som næppe findes bedre i hele Europa. Med mange pragtfulde børneområder er Trysil optimal for børnefamilien.
I Østerdalen - blot 2½ times kørsel fra Oslo og ikke langt fra grænsen til sverige - ligger Trysil. Trysil har Norges største skianlæg. Løjpernettet og lifte knytter tre sider af Trysilfjellet sammen. I skianlægget findes skiskole, skiudleje, spisesteder og restauranter, after-ski, diskotek og butikker.
I Trysil findes hytter og lejligheder i alle størrelser og kvaliteter. De fleste har kort afstand til bakken. Bor man længere væk fra bakken, går der regelmæssigt skibus. Er man mange, findes der hytter helt op til 60 personer. I Trysil er der mange gode hytteområder. Mange hytter og lejligheder er med Ski-in/Ski-out.
Der er gode transportmuligheder til Trysil. Rejsecenter Norge har fly fra Kastrup til Oslo/Gardermoen samt rutebus, som kører de sidste 160 km til Trysil. Desuden tilbydes flere færgeoverfarter fra Danmark og videre transport med rutebus eller egen bil.
Trysilfjellet har form som en sukkertop, med skiløb både mod nord, øst og syd. Bakkerne er mange, og man kan få nogle dejlige lange ture rundt om og op over fjeldet, med mulighed for hvil, ved et af de mange serveringssteder, som findes på fjeldet. Med egen Terræn-Park, sorte stejle løjper i Høgegga, grønne børneområder og et væld af blå og røde løjper, er der noget for en hver smag i Trysil. Og bedst af alt, i Trysil finder man utrolig velpræparerede brede nedfarter, som næppe findes bedre i hele Europa.
Skal man på langrendsferie, skal man ikke vælge Trysil. Men ønsker man en alpinferie med mulighed for et par dage på langrendsski, er der god mulighed for at prøve langrend. De bedste udgangspunkter for langrend er ved Skihytta og Fageråsen. Her findes fine langrendsløjper som går rundt om fjeldet, og derudover også skov-løjper og løjper på højfjeldet.
Trysil er et godt sted for hele familien; her er gode skimuligheder for både børn og voksne, øvede og uøvede. Børn og nybegyndere behøver ikke at blive tilbage, hvis de øvede skal på tur over hele fjeldet. I Trysil ligger der blå, røde og sorte løjper side om side, så hele familien kan udforske fjeldet sammen. Her er store hytter, med plads til flere generationer eller vennepar. Her er også familieaktiviteter såsom after-ski, bowling og biograf mm.
For børn er der egne store børneområder med bl.a. 'transportbånd', lifte og meget mere. I Trysil findes der hele 3 trygge børneområder, hvor børnene er under opsyn og hvor alt gøres på børnenes præmisser. Skiskolen tager børn helt ned til 3 år, og skiskoleniveauet er højt. Gratis liftkort til børn under 7 år, ved brug af skihjelm.´
Børneområdet på Høyfjellssentret fremstår således som børnefamiliernes eldorado. Området er special designet til børnefamilier, med korte afstande, let at finde og nemt at komme til, og området er centralt placeret lige på grænsen mellem overnatningssted og børneområdets start.
Det anbefales at være tidligt ude med bestilling, da efterspørgslen er stor.